Lørdag d. 2. november 2019, Kl. 19:00 til kl. 20:00

En ægte klassiker er på programmet, når Davids kirkes Vokalensemble markerer allehelgenstiden ved en stor korkoncert med Mozarts store og dramatiske requiem.

"Requiem" betyder dødsmesse og musikken skrevet hertil baserer sig på en speciel katolsk gudstjenesteform, der sætter fokus på døden med refleksion og trøst for de efterladte.

Mozarts dødsmesse er oprindelig skrevet for stort orkester, men ved aftens koncert spilles en særlig version med orgelakkompagnement alene. Dirigent Erik Kolind vil sammen med kirkens organist Philip Aggesen stå for den musikalske ledelse.

Der er som altid gratis entré.

Medvirkende
Davids Vokalensemble, Erik Kolind, Philip Aggesen
Pris
Gratis