Anne-Mette Gravgaard, emeritus:

 
Øster Søgade 84, 2100 København Ø
 
Træffes efter aftale:
Tlf. mobil 51 55 99 44
 
 
 
 
 
 
 
Anne-Mette Gravgaard har været ansat siden den 1. september 1996 ved Davids Kirke.
 
AMG er kunsthistoriker og klassisk filolog, og beskæftiger sig med formidling af kultur og kunst i kirkeligt regi.
 
AMG har en fortid som forsker og lektor i byzantinsk kunst og kultur ved Københavns og Århus Universitet, informationssekretær for det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet og lands-sekretær ved Kirkefondet med information, kirkekunst og ændring af kirkeindretning som speciale. 
 
AMG har i mange år vejledt menigheder i anskaffelse af kunst til deres kirker og stået for udstillings-projekter om kirkekunst i Rundetårn, Københavns Domkirke og vandreudstillinger i kirker over hele landet, været bidragyder til Den store danske Encyklopædi inden for byzantinsk kunst og arkitektur og udgivet talrige artikler og bøger om kunst og kirkearkitektur fra oldkirken til i dag, bl.a.: Kunst og Kirke i 100 år, 1990; Kirkerum og Billedkunst, 1992; Ny kunst i gamle kirker, 1995; Omkring Thorvaldsens Kristus, 1996; Storbyens virkeliggjorte længsler – 57 kirker i København og Frederiksberg 1861-1940, 2001; Tro – Rum – Billede, 2002 og Kan et figentræ bære oliven?, 2005, samt foldere om kirkerne i hhv. Østerbro Provsti, Vesterbro Provsti, Frederiksberg Provsti og Gentofte Provsti og sammen med Knud Munck folderne Nøgle til Kirken og Nøgle til Gudstjenesten.
 
Hun har i 10 år siddet i redaktionen af Københavns Stiftsårbog og har endvidere været medlem af Udvalget til Mission i København, Kirkeudvalget under Kulturby 96, bestyrelsen for Distriktsforeningen af Menighedsråd i København og Frederiksberg, Ungdomsbyens kirke-udvalg og redaktionsudvalget for Kirkens Undervisning samt gennem en årrække været sekretær i Den byzantinske Nationalkomité.
 
AMG har været arrangør eller medarrangør af en del konferencer, bl.a. om Byzans, 1996; Den nære og den fjerne kirke, 1997; De københavnske kirkers fremtid i 1999.
Desuden har hun siden 1999 stået for efterårs-højskolen i Davids kirke.
 
Efter en trafikulykke i 2003, hvor hun mistede en arm og et ben, har AMG tillige arbejdet for kunstens helbredende rolle på hospitaler.
 
Hun er en hyppigt anvendt foredragsholder og kronikør, og deltager ofte i aktuelle debatter.