Læs mere om udstillingerne i Davids kirkeLærere i religion og billedkunst kan ringe og aftale individuelle klassebesøg.
I samarbejde med præsten kan lærere og elever deltage i en debattime i kirken.
I udstillingerne indgår materiale fra verdenskunsten og fra flere religioner, og sammen afdækker vi billedsproget og taler om religiøse symboler og billeder.
 

Udstillingerne i kirken

I samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste, har sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard udarbejdet forskellige plancheudstillinger til undervisningsbrug i de danske kirker. Udstillingerne bliver skiftet mange gange i løbet af året, og kan i Davids kirke ses i mødelokalet, der ligger lige ved siden af selve kirkerummet.

Kontakt sognepræst og kunsthistoriker:
Anne-Mette Gravgaard på telefon 51 55 99 44 eller e-mail AMG@KM.DK
 
 

 

Læs mere om udstillingerne i Davids kirke

Hent folderen om skole- kirkesamarbejde som pdf-fil

 

”Må man tegne Gud?”

Udstilling indeholder eksempler fra Bibel, Torah og fra Koranen. Samtalen om billederne i denne udstilling, gør ofte eleverne opmærksomme på fællesnævnere indenfor de 3 religioner frem for vores forskellighed. Indfaldsvinklen er, at vi på tværs af religiøs overbevisning og baggrund, både kan lære noget om os selv og om hinandens kulturer.
 

”ENGLE”

I udstillingen om engle, er der eksempler på kalkmalerier, ikoner og altertavler fra hele verden.
 

Udstillinger om årstider og helligdage

Udstillingerne: HØST, JUL og PÅSKE, er alle en del af temaet: ”Hvorfor holder vi fri?”.  Vi gennemgår kirkeårets helligdage, og taler om baggrunden for skolernes ferier og fridage.
 

Om Folkekirkens Skoletjeneste, København - Frederiksberg:

Folkekirkens Skoletjeneste Kbh.- Frb. udbyder undervisningsforløb til grundskolerne i København og på Frederiksberg samt kurser til lærere og præster m.fl. Hensigten med arbejdet er at fremme det lokale samarbejde mellem skole og kirke om undervisningsrelevante emner. I respekt for elevernes integritet udbydes projekterne på skolens præmisser.