Efterårshøjskolen i Davids kirke 2018:
Disruption – overraskelsernes tid 2011–2017

Velkommen til den 20. sæson med Efterårshøjskole i Davids kirke, Koldinggade 11, 2100 Kbh. Ø

Er vi på vej mod en ny verdensorden? Og er de vilkår, vi har levet under gennem de sidste 25 år, under afgørende omdannelse? Er globaliseringen og den teknologiske udvikling ved at overhale os? Eller er der blot krusninger på en, i hovedsagen, positiv udvikling frem mod et samfund i bedre balance med naturen og mere velfærd for flere mennesker? Det kan være vanskeligt at tolke tidens tegn. Og de sidste 7 år har unægtelig bragt en række overraskelser, som vækker til eftertanke. Men også forhåbninger. Det er det, vi vil lægge op til at overveje og diskutere i efterårets foredragsrække i Davids kirke.

Torsdag den 30/8 kl. 19.30: Historikeren Karsten Fledelius: Disruption – hvad ligger der i begrebet, og hvor godt passer det på perioden 2011-2017? 
Disruption er et begreb, som kom på mode efter regeringsskiftet i Danmark i 2015. Det blev af den nye regering set som et positivt begreb: at bryde ned for at skabe fornyelse og fremgang. Men mange opfatter det som noget negativt og truende. Hvad blev der af det opreklamerede “arabiske forår”? Hvad med flygtningestrømmene fra Mellemøsten og de meningsløse terrorhandlinger i byer som København og Paris? Og den russiske besættelse af Krim, som rystede stabiliteten i Europa? Det gik heller ikke så godt med den første kvindeligt ledede regering i Danmark. Og bagefter har der været andre overraskelser: Brexit i England, kupforsøget i Tyrkiet og valget af Trump i USA. Er Europa og den verden, som vi har kendt siden Berlinmurens fald i 1989, ved at gå i opløsning? Det er et spørgsmål, man let kommer til at stille sig på vej mod årtiets slutning. Men behøver det at gå så galt? 

Torsdag den 6/9 kl. 19.30: Professor em. Per Øhrgaard: Dannelse 
Pludselig taler alle om dannelse – og det er ikke så nemt, for det er dannelsens væsen, at den ikke er sådan at sætte på begreb. Den hænger nok sammen med både viden og indsigt, men det kan være mange ting, og frem for alt viser den sig i adfærden. Dannelse har at gøre med opdragelse, men lige så meget med personlig vækst, så hvis optugtelsen kvæler naturen, er der ikke tale om dannelse. Dannelse er et ideal om frihed og myndighed, og i sin moderne udformning går dette ideal tilbage til tiden omkring 1800 og ikke mindst til tyske digtere og tænkere. De vil derfor være udgangspunktet for aftenens overvejelser. 

Torsdag den 27/9 kl. 19.30: Forfatter og debattør Lise Egholm "Om integration fra min blå sofa"  
Lise Egholm har været skoleleder på en skole med mere end 80% tosprogede børn. Hun har et motto, der hedder Kys, Krav og Kommunikation. Hun siger: "Hvis vi ikke stiller krav til hinanden og vores børn, falder vores samfund ganske enkelt fra hinanden".Hun vil fortælle om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse, af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede. 

Foto: Gyldendal

Torsdag den 11/10 kl. 19.30: Fhv. kontorchef Lars Bærentzen: ”Er usikkerhed og truende kaos normalt?”
Vor tid er ikke alene om at opleve, at kendte samfundsordener og kendte værdier kommer under pres, og at verden pludseligt bevæger sig i nye og farlige retninger. En sådan situation er reglen snarere end undtagelsen. For at nævne et enkelt eksempel: I begyndelsen af det 5. århundrede e.Kr. gik flygtningestrømmene også over Middelhavet, men i den modsatte retning: Roms befolkning flygtede til det fredeligere Nordafrika, fordi Vandaler og Gother smadrede den komfortable civilisation i Italien.  Og det er kun 70 år siden, at det meste af Central- og Østeuropa var et kaos af ødelæggelse og "displaced persons".   Marshall-hjælp, teknologi og måske især held har - visse steder - skabt en politisk og økonomisk tryghed i et omfang, der nok er enestående i menneskehedens historie.   

Torsdag den 25/10 kl. 19.30: Oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen: Populisme og Demokrati 
”Populisme” og ”populist” er afledt af det latinske ord populus og betyder egentlig ”folkelighed” og ”folkelig person”. Man ville forvente, at ordene blev brugt i positiv betydning i beskrivelser af folkestyre, men populisme og populist bruges næsten altid i nedsættende betydning om politiske holdninger og partier, der kritiserer den vestlige verdens liberale demokrati og den økonomiske og politiske”elite”, der kun ser på egen fordel og ikke vil lytte til ”folkets røst”. De såkaldte populister mener derimod selv, at de er ”det sande folk”, der står for det ægte folkestyre. Populistiske bevægelser og partier findes i dag i stort set alle europæiske stater og i USA. I foredraget skildres de populistiske partiers holdninger og program.  

Torsdag den 1/11 kl. 19.30: Professor em. Hans Hertel: Nedbrud eller opbrud i kulturlivet?
Kulturlivet oplever hidsige forandringer i 2010’erne. Fra biblioteker til medier og forskning er centrale værdier kommet under pres, påvirket af markedsøkonomi, kommercialisering og politisk styring, men ny teknik åbner også for nye måder at skabe og sprede kulturoplevelser. Ud fra et langt livs erfaringer i bog-, medie- og universitetsverdenen skitserer professor emer. Hans Hertel det sammensatte billede af nedtælling og omstilling.    

Fotograf: Morten Holtum

Torsdag den 15/11 kl. 19.30: Professor em.Martin Schwarz Lausten: Omskiftelighed
Disse syv år blev ændringernes store epoke i kirkelivet. Tidligere lutherske traditioner, regler, normer og dogmer måtte vige for helt nye. Pilgrimsvandringer blev populære, ritualer for homosexuelles vielser i kirken blev udsendt, biskopperne gav tilladelse til vielser udenfor kirken, kort sagt ”virkeligheden løb fra folkekirken”. Et nyt forslag til løsning af det endeløse kirke/stat problem blev fremlagt  - og afvist. I teologien måtte de gamle bastioner også vige. Man drøftede, om der kun var én Gud, Guds almagt, opstandelse og reinkarnation. Enorme grupper af flygtninge og migranter fra andre kulturer og religioner udløste vidt forskellige reaktioner i kirkelige kredse. Også her trængte virkeligheden ind på folkekirken. Danmark blev multireligiøs. 

Torsdag den 29/11 kl. 19.30: Billedkunstneren Ruth Campau: At være fysisk tilstede 
Vi lever i en digitaliseret verden. Ser vi os omkring er vore medmenneskers øjne rettet mod en skærm. Men hvad med kunsten  - skal den også opleves gennem en skærm ? Eller går vi glip af noget her ? Har vores krop og vores fysiske tilstedeværelse i rummet ingen betydning for oplevelserne af den kunst vi ser - f.eks i kirken eller på hospitalet ? Med eksempler fra kirkeprojektet “Kan et Figentræ Bære Oliven” på Østerbro og fra den igangværende udsmykning “Handwowen Stories from the Colorfield make the Blanket warm” på Hvidover Hospital belyser vi emnet denne aften.


Efterårshøjskolen arrangeres i samarbejde med kirkens menighedsråd.

Ved alle foredrag bydes der på en kop te eller kaffe, samt - ikke mindst - vil
der efterfølgende være mulighed for diskussion med foredragsholderne.
Yderligere information på telefon 51 55 99 44. Det er gratis at deltage.

Tidligere temaer for Efterårshøjskolen i Davids kirke:
 
1999: Middelalder og Kirke
2000: Middelalder og Kirke
2001: Det hellige Rusland
2002: Oldkirke og Gudstjeneste
2003: 1400-tallet - et nybrud i Europa
2004: 1500-tallet - Renæssance og Reformation
2005: 1600-tallet - Religionskrigenes og Barokkens Europa
2006: 1700-tallet - Oplysning, Fromhed, Frækhed og Revolution
2007: 1801-1840 - Guldalder på godt og ondt
2008: 1840-1872 - Krig og Fred: fra kongekirke til folkekirke
2009: 1872-1912 - Danmark som forbillede
2010: 1910-1933 - Danmark i krise
2011: 1933-1943 - 'Du puslingland der hygger dig i smug'
2012: 1943-1953 - Besættelse, Befrielse og Fornyelse
2013: 1953-1972 - I skæringspunktet mellem Øst og Vest, Norden og EF
2014: 1973-1989 - Mod et nyt Europa - Danmark
2015: 1989-2001 - Da Danmark tabte sin uskyld
2016: 2001-2010 - Danmark i Centrum
2017: Luther, Renæssance og Reformation