Familiegudstjenester 2024

Uhøjtideligt, spektakulært og hyggeligt

Det er nøgleordene for det, vi sigter efter, når vi holder familiegudstjenester i Davids Kirke. Vi gør os umage med at omsætte budskaber, traditioner og værdier til en oplevelse i børnehøjde - og meget gerne med et glimt i øjet. Vores familiegudstjenester varer 30 minutter, så de helt små også kan være med uden "at tabe sutten".

Og så prioriterer vi enhver anledning til at mødes lokalt og uformelt. Vi ønsker, at vores nære omgivelser ser og bruger kirken og det lille kirketorv som et fælles samlingspunkt. Nogle gange inviterer vi også kaffebilen eller byder på lidt gå hjem-mad eller noget til den søde tand efter familiegudstjenesten.

Vi glæder os rigtig meget at se jer til vores familiegudstjenester i Davids Kirke. 

 

På gensyn...

 

Søndag den 11/2 kl. 14: Fastelavn

Vi slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.

 

Onsdag den 13/3 kl.17.30: Forår og fuglepipgokgak

Hør fuglene synge i kirken og om himlens fugle og blomsterne på marken.

 

Onsdag den 10/4 kl.17.30: Gud & Bold

Hvis Gud var en fodboldspiller, ville han så være lige så god som Messi?

Kom og vær med til leg og sjov, når præsten fortæller om jorden (som er en stor bold) og om, at vi er skabt til at lege med hinanden hele livet.
Gudstjenesten varer en halv time og så er der gå-hjem mad bagefter.

 

Onsdag den 22/5 kl.17.30: Vov'et familiegudstjeneste

Vi er glade for dyr i Davids Kirke – både de sjove, mærkelige, nuttede og farlige.

Til familiegudstjenesten deler vi glæden over alle levende væsener.

 

Præsten tager sin hund Futte med og alle må gerne tage et kæledyr med (men helst ikke katte).

 

Efter gudstjenesten, der varer 30 minutter, byder vi på aftensmad til mennesker og dyr.

 

 

Hold dig orienteret

Tilmeld dig også Davids Kirkes nyhedsbrev her og følg kirken på sociale medier, så kan du nemt følge med i kirkens forskellige aktiviteter.